SE HER – Gallashow 2015

SÆT KRYDS I KALENDEREN ALLEREDE NU - 27. marts 2015 - Det bliver et brag af en fest, og du er inviteret.

Hvert år, sidste fredag i marts måned, afholder GKF Gallashow, hvor alle klubbens medlemmer deltager. Hele Gentofte Kommune er inviteret til at komme og se en af de 3 forestillinger som løber af stablen i løbet af dagen.

Det er en helt igennem fantastisk dag for børnene - nye venskaber opstår, nye bånd på kryds og tværs af alle hold bliver skabt - sammenholdet styrkes - og det ultimative er når børnene optræder den 3. og sidste gang på dagen, her er det nemlig familie fra nær og fjerne som kommer samt vores trofaste gæster Borgmester, Hans Toft og hans Kone Lisbeth Toft.

De fleste børn plejer at holde en fridag fra skole denne dag, og glæden ved netop denne dag er, at klassekammeraterne ofte er at finde blandt tilskuerne ved 2. show - Et show som aldrig er gået stille for sig. - 1. show er ofte også besøgt af skoler men især også kommunens mange børnehaver finder vej til netop dette show.

Der er rift om pladserne, og når invitationen bliver sendt ud fra forvaltningen, går der ikke mange dage før end at de første 2 show er fully booked. - 3. show er absolut reserveret til familien fra nær og fjern - men kendt er det, at der ved alle 3 shows ofte mangler ledige siddepladser - OG DET ER EN FEST og en dag fyldt med sommerfugle i maverne, hos både deltager og gæster. - Show tiderne er kl. 10.00 - 13.00 og Le Grande FINALE kl. 17.00

Forældrehænder på denne dag er altafgørende..... Derfor håber vi I vil investere i en fridag, ikke jer alle sammen - men dem af jer der har mulighed for det - jo flere jo bedre - og børnene elsker at I er med dem på denne særlige dag.

I midt/slut februar, begynder trænerne så småt at gå i gang med børnene, herefter kommer der yderlig information ud til alle.

Trænere og Bestyrelsen glæder sig til at kunne give mere information, så hold øje for her vil der løbende komme opdateringer. - GLÆD JER!